Hold firmaets julefrokost i julebyen Ribe

Den smukke julebelysning og vores dejlige selskabslokaler i hjertet af Ribe skaber julestemningen.

Vi har rammerne til en mindeværdig firmajulefrokost her i den smukke juleby Ribe. Vi har lokaler til mellem 5 og 100 deltagere til julefrokosten og vi tilbyder overnatning til dem der kommer langvejs fra.

Sammen skaber vi julemenuen

I kan sammensætte julemenuen med udgangspunkt i vores menukort eller I kan komme med jeres egne ønsker. Vi hjælper også med lækre vegetarkuverter og retter til dem med glutenallergi eller mælkeintolerance. Vi sammensætter en velsmagende vinmenu og laver et drinkskort, der passer til jeres julefrokost.

Læn jer tilbage og nyd festen

Brorsonsmindes dygtige kok og tjenere sørger for at julefrokosten forløber som den skal og at alle har hvad de skal bruge.

Musik, lyd og billede

Vi har et godt lydanlæg med mikrofon samt lærred og projektor hvis I får brug for det. Vi kan hjælpe med at finde DJ eller livemusik.

Overnatning i et tidligere fængsel

Vi kan tilbyde overnatning i11dobbeltværelser i byens gamle fængsel. Hvis der er brug for flere værelser, hjælper vi gerne med at finde flere i gå-afstand fra festen.

… vi finder ud af det sammen!